….
ILe koncert
Dørerne åbner 20.30….. men gider jeg stå i kø? Nope. Jeg vælger derfor at tage den spanske stil og bare tage det som det kommer og nå derhen når jeg når derhen. Det gør jeg så 21.30 (skulle jo lige bade Barcelona-sol-sveden af og spise aftensmad), og kommer hen til en tom kø linie – det ved jeg fordi der er de der sorte afspærringsbånd formet som en linie langs væggen men “uden indhold”, så jeg kan gå direkte til døren og vise min billet. Sweet!
Nå ja, måske jeg skulle fortælle hvad jeg laver her. Jeg befinder mig på Sala Apolo, som er et spillested – og et ret fedt et faktisk! Lidt 20’er inspireret indretning med små båse samt masser af danseplads, som idag dog er 50 dækket med stolerækker. iLe er åbenbart en siddekoncert – selvom det jeg har hørt af hende ellers godt kunne rocke mine fusser rundt på gulvet.
iLe er en XXXX sangerinde, faktisk lillesøsteren til en af bandmedlemmerne til Calle 13 (dansk: gade 13), som er et band jeg også er ret fan af (tjek lige dette nummer ud).
Anyway, min lokale musikpusher har sendt mig i felten for at udvide min musikalske opdragelse. Faktisk så dedikeret at han har sponsoret (eller….lånt på ubestemt tid) udgifterne til denne koncert, en koncert på fredag med XXXX samt transport og øl. Jeg er altså total fan af min musikpusher nu sender mig ud i den virkelig verden, for at udvide min musikalske horisont inkl. overlevelsespakke i form af øl.
Jeg er taget herhen alene da min omgangskreds ikke har en opdragende musikpusher i familien, så de aner ikke hvem hende her er og kan ikke lige finde pengene til det. Men Hey, jeg er en stor og stærkt pige, som selv kan snøre sine egen sko og alt muligt, og så kan jeg sgu også tage til koncert alene. Det er gjort før, og det var fedt. Men Hey, dobbelt selskab er (oftest) dobbelt så sjovt, så næsten koncert skal jeg lige have fundet en flyt-fusserne-friend at tage med.
Stolerækkerne bliver langsomt fyldt op men jeg kan godt se at det her ikke er tirsdagens højdepunkt i Barcelona.
Pludselig kommer der et Congo nummer på og nummeret har ikke være igang mere end 1 minut før 3-4 par rejser sig fra deres stole, finder midtergangen og begynder at danse. Det var så fedt at de bare griber chancen og laver en fest ud af det. 2 ekstra numre senere går bandet ud, tydeligt høje af energien, og lysene bliver langsomt tændt. Kl er 23.30 og koncerten er slut. Koncerten var primært en siddekoncert men jeg havde utroligt svært ved at sidde stille under mit yndlingsnummer – det hjalp dog lidt at filme det. Så her får lige en lille smagsprøve af min aften….
