Vila de Grácia

Jeg har slet ikke fået nævnt, at jeg har fået en lejlighed!!!?!

….Argh okay, lejlighed er måske så meget sagt, der bor 3 skønne mennesker her i forvejen – eller mennesker hvertfald – tror jeg…. men jeg har min helt egen del af lejligheden – eller et værelse hvertfald! Skab….jeg har et skab – med nøgle til! Yuhuu!!!

Billedet øverst i indlægget er desværre ikke min bygning – men jeg ville ønske det var. Ser det ikke top hyggeligt ud? Sådan ser størstedelen af kvarteret ud…men som sagt ikke liiiiige den bygning jeg bor i.
Jeg bor lige ved metro stationen Joanic, og lige så præcist mellem 2 kvarterer at jeg faktisk ikke bor i nogen af dem (ifølge et kort jeg har set). Men hjørnet af min vej er så tæt på Vila de Gracia, at jeg vælger at sige at det er dér jeg bor.

Der er også en stue her – eller jeg er i tvivl om den går under kategorien stue, da det mere minder om et opbevaringsrum. Nu jeg tænker over det, så er en stue jo vitterligt også et opbevaringsrum for møbler. Her opbevarer vi dog mest vasketøj som skal tørre…samt en cykel, en tvivlsom stol uden sæde og en sofa med et lagen.

Der er også et toilet – der er faktisk to… men det ene løber hele tiden (“hvor løber det hen?” hahaha), så man skal kravle op på en tvivlsom trappestige for at åbne for vandet, så det kan fylde cisternen op så man kan skylle ud. Du får 3 gæt til at gætte hvor meget jeg gider bruge det toilet…

Det andet toilet går vel egentligt under betegnelsen badeværelse….der er nemlig et badekar! top lækkert! knap så top lækkert er at 50% af rummet er fyldt med mug – noget alle tilsyneladende er 100% ligeglade med…. og siden de andre har boet her over 1 år, og (tilsyneladende) ikke har taget skade, vælger jeg at tilslutte mig hus-mentaliteten og være ligeglad.

Dertil så er der 3 værelser af forskellig størrelse, som de andre bor i. Har ikke set dem, så aner ikke hvordan deres tilstand er….måske har de et skjult slot inde bag ved døren? who knows!?

….og så er der heldigvis også et køkken….eller….her er altså madvarer der er så faretruende tæt på at blive kemiske våben, at jeg ikke helt ved om jeg tør lave mad derude. Vi har gryder uden håndtag (ja held og lykke med at hælde spildkogende vand fra den, uden at brænde nallerne!), gasblus uden skrueknap og så meget skidt på gulvet at jeg faktisk er kommet i tvivl om gulvet rent faktisk er sort. Jeg tager det som en oplevelse og har væddet 50 kr med mig selv om hvilken farve gulvet faktisk har, til den dag jeg (måske) gør rent derude….

Trods dette pragteksemplar af en bolig, så er jeg glad for at bo her. Jeg har en nøgle, en seng, en dør der kan lukkes og et vindue – og helt ærligt, har man brug for mere?

Gør hvad du kan, med hvad du har, der hvor du er 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.