Udlængsel

Afrejsen…

Med 2 overlæssede kufferter (som kostede det samme som min flybillet) og et par forældre, der om muligt er mere spændte end jeg, stod jeg på flyet i Billund lufthavn og satte kursen mod Spanien. . . one way ticket!

Det startede med en 9-årig pige som annoncerede for sine forældre, at en dag ville hun flytte med sin bedste veninde til England og bo – måske et par år . . .  måske for evigt. Bare fordi det kunne være mega fedt. 20 år senere sidder førnævnte med en one-way flybillet – dog denne gang til Spanien.

Og seriøst. . . hvad filan har jeg gang i? hvem sælger lige sine ting (okay det var løgn . . . kaoset i mine forældres hus vidner om at der har boet en, som IKKE helt har solgt 100% af sine ting) og derefter flytter til et andet land (hvor man kun kan basis fraser) uden job og uden bolig? Det er jo komplet skørt!

Meeeen sådan er livsdrømme nogle gange, for det er hvad det her er. En drøm. Et ønske. En ide om at det kunne være mega fedt at bo i et andet land og håbet og fornemmelsen at det hele sgu nok skal falde på plads. Det plejer det, så hvorfor skulle det ikke det nu? Jeg vil ikke i fremtiden ligge i min seng, på vej mod den sidste søvn, og tænkte “hvorfor fanden gjorde du det ikke?!” . . .

Når verden er lille på den fede måde…

Så vi starter med at være 40 min forsinket. Alt andet ville være for perfekt og kedeligt jo. Man skulle tro at det var DSB der stod for rejsen . . . Der går ca. 7,5 minut fra jeg har sat mig på min plads i flyet, til jeg falder i snak med min sidemand på tværs af gangen (som faktisk er en kvinde – lad os kalde hende A). Vi snakker på engelsk lidt løst og fast om kaptajnens uforståelige tekniske udmelding og hvad de laver med flyet (oversprøjter det med vand??). Det viser sig at denne kvinde er jævnaldrende med mig, er flyttet fra Malaga til Danmark (dog med et pitstop på et par år i England imellem og uden at kunne tale dansk), for at prøve noget nyt samt at søge arbejde. Lyder det ikke lidt bekendt?

Pakket med MacBook, survival-slik fra svigerinden samt Beats og en telefon proppet med musik, har jeg en super hyggelig flyvetur uden musik, slik og varme laptop-lår mens jeg vender løst og fast med sidefrøkenen. Vi finder ud af, at vi har utrolig mange ting til fælles og bl.a. kan give hinanden gode råd om vores hjemland. Informationer bliver udvekslet og løse aftaler lavet.

Jeg havde booket en taxi i forvejen, da jeg ikke ville stå med 2 store kufferter plus håndbagage og skulle møfle dem ind i et tog samt finde det sted jeg skal bo, midt i mørket og i en ukendt by (igen; hvem fanden flytter til en by i udlandet de aldrig har været i før?). Taxien koster 20€ men det er det hele værd.
I flyet snakker A og jeg om transporten hjem og hvor jeg skal bo. Umiddelbart siger adressen hende ikke noget men vi ved begge at det er ca. samme kvarter (Malagueta). Jeg tilbyder alligevel at hun da bare kan køre med i min taxa. Hun afviser først pænt, da hun da ikke vil trænge sig på og nævner at jeg evt. kan tage toget med hende (som i øvrigt kun koster 2€). Hun bliver dog hentet af hendes mor, men jeg siger at hende er der sikkert også plads til. Vi snakker lige frem og tilbage, og jeg får hende “overtalt” til at de bare kan køre med mig – Så er der også en til evt. at oversætte 😉

Da vi lander og lææææænge efter får vores bagage, mødes vi med hhv. taxa-manden og hendes forældre (far kan vi også finde plads til). Det viser sig at de bor 3 gader fra mig.

Nogle gange er verden lille på den fede måde. . .

3 thoughts on “Udlængsel

  1. Louise S Langergaard

    Dav! – Jeg følger lige lidt med her!

    Svar

  2. Alis joen

    Hvor er det godt,underholdende og et sejt projekt. Knus mutti

    Svar

  3. Sine aka Lille drage

    <3

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.