#DetVarVildt #NuSkalJegHaveBukserneAf

Som I kunne se på sidste indlæg, så er der besøgstid i Barcelona. Desværre er alle pladser booket helt op, så det er desværre ikke muligt at komme på besøg lige nu. Men søde Sarah fik tillusket sig en pakkerejse på en uge i Casa de Julie, så der blev råbt tourist-alarm og derfor følger den obligatoriske ugeplan – denne gang skrevet næsten ‘live’ og ikke flere uger efter, som desværre har været min uvane tidligere.

Søndag – klipklappere er fint, vi skal ikke så langt…

Oprindeligt var planen at hun skulle lande søndag kl 17, men forsinkelser allerede i Danmark inden afgang gjorde, at hun først landede ved 18’tiden og derefter stod den på metro som denne gang tog næsten 1,5 time. Det gjorde det ikke mindre hyggeligt dog, blot glæden større. Så vi mødtes ved Joanic metro stoppet og gik hjem til mig og fik læsset tingene af (jeg må indrømme, at jeg er vældig imponeret over at hun har pakket til 1 hel uge…..med håndbagage!!?! hvordan er det teknisk muligt? det skal jeg lige høre hende om….)

Vi gik derefter ud for at lige få lidt frisk luft og måske lidt mad i nabolaget, så vi hoppede bare i et par klipklappere og en løs sommerkjole på og så var vi afsted. Med snakketøjet i fuld vigør, og fødderne der bare gik, endte vi pludselig en smule udenfor nabolaget – nærmere betegnet: “nede i byen”. Altså den mere centrale del af BCN med nabolag som det gotiske kvarter, Raval samt på Ramblaen (som denne dag virkede som om den forfulgte os, da næsten lige meget hvor vi gik hen, så endte vi der igen). Vi fandt til sidst et lille sted og fik lidt let aftensmad, og derefter tøffede vi hjem med lettere ømme fødder af dårlige sko.

Af vanen tro (og erfaring om at man altid ender på “afveje” når man “bare lige skal” noget) havde jeg inden afgang startet Runkeeper, som er en app der holder øje med hvorhen og hvor langt man er gået/løbet/cyklet/svømmet etc. Da vi kom retur til lejligheden stoppede jeg app’en og så at vi havde gået ikke mindre end 10,70 km…i klipklappere!!! Ikke underligt at vores fødder og lægmuskler var lettere ømme om aftenen. Med tøsesnak efter lyset var slukket, som man aldrig bliver for gammel til, blev morgendagens planer lagt.

Mandag – rød som sushi laks

Med viden om silende regn, torden og skybrud i Danmark, udnyttede vi det fantastiske vejr i Barcelona og smuttede (næææææsten direkte) til stranden. Vi pakkede strandtasker fyldt med vand, solcreme, bøger og lidt mad og satte ud efter et sted at få morgenmad inden turen til stranden. Stedet vi havde udset viste sig dog først at åbne kl 13, så vi fandt en nødløsning og tog derefter til Bogatell stranden.

Vi kom derhen på det kritiske tidspunkt, nemlig omkring kl 12 og dermed høj sol. Så jeg tog turen direkte ud i vandet og udfordrende de høje bølger (eller måske var det omvendt) og derefter stod den på solcremes marathon inden solen skulle dyrkes. Hånden på hjertet; der blev smurt solcreme ind hver eneste gang vi havde været i vandet (selvom den er vandfast) og derimellem også, men alligevel endte vi med røde arme, ansigter og maver – selv jeg som har en virkelig god ‘base’. Næste gang står den på faktor 50!

På strandene i Spanien er der rigtig mange “gadesælgere” som sælger tæpper, drikkevarer, mad og ikke mindst massage. Normalt siger jeg nej til det hele, men efter at have haft virkelig ømme skuldre og specielt ben, så vælger jeg at takke ja til 30 min massage for 10€ – en fin pris egentligt, og meget tiltrængt. Jeg fortrød det hvertfald ikke, og så har jeg prøvet det!

Efter et dejligt afkølende og koldt bad hjemme, gjorde vi os klar til at tage ud, da planen stod på et af mine yndlingssteder: Tairyo Sushi.

Ligesom de sidste 3 gange jeg har været der, så var det perfekt! Maden smagte fantastisk og så er det jo skønt når man kan spise alt det sushi man vil, og præcis den type man ønsker, for kun ca. 110 dkk! (14,80€) det er jo utroligt billigt – faktisk billigere end mange af de andre steder man kan tage ud og spise i Barcelona. Mætte og tilfredse gik turen derefter hjem til Grácia.

Tirsdag – den forsvundne etage

Vi startede dagen med en lækker omelet af æg, spinat, cayennepeber og mozzarella ost…eller det vil sige, vi gjorde det hele klar og lige da det sidste æg bliver slået i skålen, viser det sig at det ser noget suspekt ud – faktisk så meget at vi smider hele blandingen ud, og må derfor afsted til supermarkedet for at købe nye æg. Vi havde ellers gode intentioner om, at vi ville tidligt op og få noget ud af dagen, men blev noget forsinket og ikke helt fik helt så mange timer ud af det som ønsket – en tendens der viste at gentage sig hele ugen, men hey, vi holder ferie, så det gør jo ikke rigtig noget.

Efter en (nylavet) spinat omelet på rugbrød (jep, det findes nemlig også her), begav vi os ud i byen….i langsomt tempo. Vi tog metroen ned til Plaça Cataluña…og blev væk! Det tog os 20 min at finde indgangen til det tog vi skulle med, vi var nemlig på vej op for at se Tibidabo.

Tibidabo er, med 512 meter, det højeste punkt i bjergkæden, Serra de Collserola, i Barcelona. På toppen af Tibidabo ligger katedralen “Iglesia del Sagrat Cor”, som kan ses fra det meste af Barcelona. Her er også en forlystelsespark, som er en kombination af vintage transport og nye forlystelser (helt ærligt, så så det så gammelt ud at jeg ikke ville turde prøve forlystelserne). På toppen af katedralen står en stor Jesus-skikkelse, med udstrakte arme i bedste Rio de Janeiro stil, og har stået der siden 1961. Som alle andre kirker i Barcelona, er også denne vældig flot udsmykket både udvendig og indvending – men for filan hvor er den lille! Den er hurtigt set, så det er bonus at man kan “kravle” rundt på den og se alle niveauerne og dermed den spektakulære udsigt over byen.

Men tilbage til turen derhen, som viste sig at være noget mere besværlig end først antaget. Nogle steder online står der fx “Tibidabo kan forceres med en antik blå sporvogn fra Avinguda del Tibidabo i det nordlige Gràcia, og ved dens endestation kan du skifte til en skinnevogn, der bringer dig det sidste stykke op til toppen af Tibidabo.”….dermed skulle man tro, at vi derfor snildt kunne komme derop tæt på mit kvarter, eftersom jeg bor i Grácia men men men, ifølge Google Maps, så er det altså en anden vej man skal (og så er Grácia desuden et stort nabolag).

Vores tur gik derfor fra Grácia, til Passeig de Grácia (som altså ligger ca 15 min væk –sydpå! – i metro), derefter skulle vi finde toget (som vi først ikke kunne finde, men som lykkedes efter godt 20 min), og så skulle vi af ved Peu de Funicular, hvor der var en lille bitte bus, som kørte os et stykke op af bjerget og hér er det så man tager en funicular/lift op af bjerget men men men, denne var ude af funktion – hvilket var virkelig ærgerligt, da dette er oplevelsen af at tage til Tibidabo! Selskabet havde dog sørget for endnu en lille bus, som kørte op til selve Tibidabo katedralen (eller er det en kirke? den var virkelig lille…). Det gad vi dog ikke, og selvom det var overskyet, så tænkte vi “det er sgu da godt vejr, vi går bare derop!” – ved denne udmelding fik vi underlige blikke fra de ansatte samt lokale, men vi var ligeglade. Vi tankede derfor op i en lille nærliggende kiosk med vand og snacks, og begyndte at gå op….og jeg mener OP. De ansatte ved liften sagde at det ville tage 40-50 min at gå derfor – men hey, vi er 2 danskere som elsker at gå, så det tog os heldigvis kun ca 25 min.

Ifølge min Runkeeper var det ikke meget mere end 3 km men det føltes som mere, da det var op af bakke hele vejen og da vi endelig nærmede os kirken, var vi jo nødt til at følge vejen rundt….som vitterligt gik hele vejen rundt om kirken før vi kunne komme til indgangen. Næste gang tager jeg bussen…

Når man kommer ind i kirken er den lille men flot! Vi satte os på bænkene og lige tog det hele ind og hverdags-mediterede lidt, inden vi begav os mere rundt for at se resten. Ude i venstre side af kirken (sideskib hedder det vist også?) kunne man komme med en elevator op til de andre etager. Vi betalte 2,50€ til en mand der var ansat, blot til at tage imod pengene og trykke på knapperne i elevatoren – ærligtalt, så så han ud til at kede sig gevaldigt trods sin bog han havde med. Han kørte os, samt et par tourister, op til næste etage, hvor dørerne går op. Sarah og jeg er på vej til at gå ud, men han stopper os og siger at vi ikke skal ud her, men ind kommer et andet tourist par. Derefter kører vi en etage mere op og bliver “sat af”. Her kan man gå hele vejen rundt om kirketårnet samt gå op af en trappe og videre helt op i spidsen. Derefter satte vi os op af kirken væggen og spiste vores (smeltede) snacks, drak vand og snakkede. Vi ledte derefter efter trappen ned til etagen nedenunder, men den var der ikke…. vi kunne simpelthen ikke finde den og da vi kørte ned igen, stoppede den læsende elevator-mand ikke på den forsvundne etage, så vi ved ikke hvordan den så ud desværre.

I løbet af de sidste par dage har jeg på en eller anden finurlig måde, skadet min nr. 2 tå fra venstre, på højre fod. Lidt som om den er forstuvet faktisk… og måske stammer det fra massagen i mandags, selvom jeg synes det er underligt hvis hun har formået at forstue den, selvom hun gik hårdt til værks nogle steder…
Vi valgte derfor at tage bussen ned igen, for lige at aflaste foden lidt da den gjorde meget ondt. Derefter stod den på hjemtur samt aftensmad.

(Se billeder fra dagen her – indlægget fortsætter under billederne)

This slideshow requires JavaScript.

Onsdag – en ikke-optimal onsdag

Vi havde en reel intention om, at vi ville have mest ude af dagene og stå tidligt op… det er bare som om det ikke rigtig virker. Uret ringede kl 8…og så blev det slukket og vi vågende først ved 11-tiden (tror måske vi havde brug for det at sove ud…)

Morgenmaden snupper vi på en café-kæde kaldet Sandwichez, hvor vi får en laksewrap (tortilla med laks, blandet salat og dressing) samt en juice af rødbede, ingefær, æble og citron. Lækker morgenmad og så snuppede vi en kaffe og chai latte to-go. Med solen i ansigtet begav vi os ned til Ciutadella Park, hvor der er et væksthus som jeg har ønsket at komme ind i siden jeg opdagde det i foråret – men hver gang er det lukket! Jeg havde fået af vide af en, at de lukkede kl 14.30, så denne dag ville jeg gerne derned tidligt og se det…og så lukkede de døren lige for næsen af os! De ansatte oplyste os, at de lukker hverdage kl 14 (og ikke 14.30), så vi måtte komme igen en anden dag. Sørens også!

Vi går derfor videre og finder en flot bygning – og selvom jeg har været i den park mange gange, så har jeg aldrig opdaget denne bygning – som viser sig at være parlementet (Parliament of Catalonia). Det så ret officielt ud, så vi ville ikke lige brase ind, men fint så det ud udefra.

Næste stop på vores tourist-liste var Basílica de Santa Maria del Mar (i det gotiske kvarter), som vi også fandt – men vi fandt også ud af at man skulle betale 6€ for at komme ind. Mens vi stod i indgangen kunne vi faktisk se ind i kirken, og selvom den var flot, så var det altså ikke lige noget vi ville betale penge for den dag, så vi valgte at gå videre til næste ting på listen: Palau Dalmases! Dette sted så jeg på et billede online, og tænkte at dér ville jeg gerne hen. Men da vi endelig finder det…finder vi ud af at det ikke er det rigtige Palau Dalmases (dog næsten lige så flot). Vi går derfor videre hen af gaden og finder det rigtige sted, og skal lige til at gå ind da en dame ved et lille bord stopper os…. hun skal til at vise nogle mennesker rundt derinde, og kan derfor ikke have døren ud til gaden åben, hvortil vi spørger venligt, om vi lige hurtigt må tage et par billeder. Desværre får vi et nej, men at vi kan komme tilbage om aftenen, hvor der e rgratis jazz (mod at man køber en drink). Vi takker og siger at vi måske kigger forbi (hvilket vi ikke når dog).

En vigtig ting man skal nå mens man er i Barcelona, er at smage Vermouth! Det er forskelliget fra sted til sted hvordan det præcist smager, men et af de steder som jeg godt kan lide, er på baren: El Chigre 1769. Her får man en velsmagende Vermouth med den obligatoriske appelsin skive og en oliven.

Vi begynder at hungre efter sangria og sand, så derfor begiver vi os ned mod Barcelonetta (den over-touristede strand). Som vi godt vidste, så er priserne nogle helt andre end inde i byen. Hvor man nogle steder kan få en kande sangria for omkring 12€, kostede den her 30€ ! Det var langt over hvad vi er villige til at betale, så vi droppede det og satte os i stedet på nogle store sten, som brød mellem vandet og promenaden. Det var egenligt bare meningen vi ville hvile fødderne et øjeblik, inden vi ville gå videre, men det var så rart at sidde og kigge ud over vandet med solen i ryggen, at vi endte med at sidde der en god rum tid. Vi betragtede bl.a. 2 drenge (et sted mellem 7-10 år), som var ved at lære at surfe. Det var fedt at se deres begejstring og iver, når de gentagende gange faldt i vandet. Der var (tilsyneladende) ingen brok eller negativ instilling, de kløede på! med en (sød) surfer instruktør i vandet med dem, som smilede hele tiden, kom med opmuntrende ord og vejledning, kunne vi se en lille udvikling, bare i de 30 min vi sad der. Så med en lille humør booster, gik vi videre og på opdagelse. Vi befandt os ved Hotel W, som er et meget karakteristisk hotel. Det blå citronmåne-hotel kunne man godt kalde det. Det er den eneste bygning der er formet som en stående citronmåne, og er derfor også nem at finde (det store W på siden hjælper selvfølgelig også på det). Ved siden af det, er der en stor trappe, men ingen af os vidste hvor den førte hen, så vi drog afsted på opdagelse, for at finde ud af hvor trappen førte hen….faktisk førte den bare hen til en ny stor trappe, dog var dette mere æstetisk at kigge på end selve hotellet og den første trappe (se billedet med det lille tyrkis/lyseblå hus mod den blå himmel, samt den grå trappe i forgrunden).

Hele dagen har vi taget billeder, og specielt her tog vi en del. Vi begav os videre op mod byen, men gik denne gang ikke den normale vej, men mere på opdagelse via havnen hvor vi fandt mange spændende motiver, som vi brugte en del tid på at udforske og tage billeder af (se fx den blå dør samt de hvide stolper med havet i baggrunden).

På vej videre mod byen fik vi lyst til en is (heldigvis er det ikke svært at finde et sted at få is i Barcelona), så vi tankede op med lidt køligt og gik videre. På vejen mellem havneområdet og byen kommer vi forbi et lille grønt område, som har en masse af de små grønne papegøjer, som er mange steder i Spanien (munkeparakit). Også her brugte vi lang tid på at tage billeder og snige os rundt som små ninjaer, for at komme tæt på de sky fugle. (billeder i bunden af indlægget)

Da vi går derfra opdager vi af jeg har spildt is på min bluse….min hvide bluse…nu med grønne pletter fra en (meget) mint grøn is. Isen var faktisk ikke særlig god, da den var næsten smeltet da jeg fik den og løb ud over siderne og ikke helt direkte ind i min mund – så det er faktisk utroligt at jeg kun spildte 2 steder…. Med de mange små drikkefontæner rundt i byen, finder vi en og jeg får vasket min bluse, og vi kan gå videre uden jeg ligner et barn der ikke kan finde ud af at spise.

Undervejs fra havnen til indre by begynder mine arme dog at klø – og ikke bare lidt, men som i ustyrligt meget. Som havde 57 arrige myg stikket mig på begge arme ( I ved, deromme på mormor-flæsket som dingler så fristende, liiiige til at stikke i). Først tror jeg netop bare at det er myggestik, men da vi opdager det, kan vi se at der er ca 10 (slag på tasken, vi talte dem sgu ikke) mærker på hver af mine arme samt brystkasse. Det ligner ikke myggestik (næ nej, når jeg får et myggestik så svulmer et område på min. 5×5 cm op). Dette ser noget mistænksomt ud, og det klør som bare fanden. Det er til at blive skør af, og vi ender med at gå ind på et apotek for at høre dem ad. De anbefaler en creme til ca 9€, og på dette tidspunkt er jeg ligeglad med pris og indhold, den kløe skal stoppe NU. De kan desværre ikke sige præcist hvad det er, om det er dyrebid eller en anden allergisk reaktion. Jeg køber dog cremen og smut får det smurt på og heldigvis stopper kløen efter ca 10 min. Med ro i sindet (og i de kløegale fingre) kan vi gå videre. I de små gader som stikker ud fra La Rambla, gik vi og kiggede vinduer og små designer butikker. Vores plan var at gå op til et loppemarked vi havde læst om, men med alle vores svinggerninger i løbet af dagen, opdager vi at det var lukket….5 min efter vi kiggede på uret for at se om vi stadig kunne nå det. Hele dagen var faktisk lidt imod os (mest tidsmæssigt dog)….

Vi beslutter os for at få lidt aftensmad, og ender på et pasta sted, som vi har fået anbefalet, og bestiller. Sarah får carbonada (fatter ikke at hun kan spise sådan en tung ret i den varme?!) og jeg bestiller spinat bånd-pasta med broccoli og rejer (lyder lækkert, ik?), og dertil bestiller vi et glas af husets vin (og så så man lige mig nyde et glas tør hvidvin!? blev man lige voksen dér?). Desværre er det jo ikke lige min dag, så pastaen er på den forkerte side af al-dente og rejerne smager alt for meget af havvand, så meget at jeg simpelthen ikke kan spise dem. Hele min krop går i hulekvinde-mode og hjernen tænker “Det her er ikke sundt at spise!”. Efter middagen tager vi metroen hjem med vores trætte ben og tager hver især et kølende bad og hopper i seng…. altså efter jeg har smurt creme på arme, brystkasse og nu ryg….suk….

(Se billeder fra dagen her – indlægget fortsætter under billederne)

This slideshow requires JavaScript.

Torsdag – ingen solstreger her

Idag stod vi tidligt op! YES! Vi lavede ordentlig morgenmad hjemmefra, spiste og pakkede taske….strandtaske! Derefter tog vi metroen fra Joanic til Urquinaona (aner stadig ikke hvordan man udtaler dette ord), skiftede ved Arc de Triomf for at tage toget til Sant Pol de Mar (med alm. tog i ca 1 time. Koster 9,95€ for en returbillet). Efter en fin togtur langs vandet, kom vi til den lille by Sant Pol de Mar, hvorfra vi gik langs en meget trafikeret vej (heldigvis på fortorv) og kom hen til en campingplads, hvor vi provianterede. Med campingpladsen op af bjergsiden og den brede vej imellem, ligger der nemlig stranden Platja Rocagrossa. En fin lille naturstrand med klipper og grov sandbund.

Der var overskyet længe, så vi tog ikke et ekstra lag solcreme på denne gang (havde allerede solcreme på hjemmefra) og det var faktisk overskyet indtil kl 15-16 stykker. Heldigvis klarede det op derefter, så vi virkelig kunne se solen skinne i bølgerne (som der var en del af). Vandet var dog fantastisk! Lækkert azur blår vand med en fantastisk sigtbarhed! Når jeg var udstrakt ned i vandet, kunne jeg se mine fødder klart! Det var så lækkert – men af en eller anden grund, var vi dog kun i én gang, måske pga. de mange bølger….

Dagen gik derfor primært med at sole, sove og læse. En rigtig strand dag – specielt da Sarah kom med sangria og colaer til os! Inden vi tog hjem, smuttede vi op på klippeudspringet og tog lidt billeder, derefter provianterede vi (is og vand) og så gik vi til den lille by igen, kiggede lidt rundt i gaderne, og så tog vi toget hjem til BCN. Trætte af sol og eftermiddagslure (jep, flertal), smed vi hurtigt vores ting derhjemme og smuttede ned på det lokale pizzaria, da vi ikke orkede at forholde os til store menukort og bare ønskede noget nemt og billigt.

(Se billeder fra dagen her – indlægget fortsætter under billederne)

This slideshow requires JavaScript.

Fredag – Bare lige én bog mere…

Idag gjorde vi som de lokale – vi tog på en fortorvscafé og spise morgenmad. Vi fik bikini og hhv. kaffe og en juice – en bikini er det vi i Danmark kalder en cowboy toast. Dette kan man få på alle cafeer i Barcelona med en kaffe til, for ca 3,50€.

På vej videre besluttede vi os for lige at smutte forbi en af mine yndlingsbutikker: Re-read. Det er en genbrugs-boghandel. Her har de selvf. primært spanske bøger, men de har også et fint udvalg i engelske samt franske bøger (og en lille reol med “andre sprog”). Det er et super koncept hvor alle bøgerne er brugte og så kan du købe 1 bog for 3€, 3 bøger for 5€ eller 5 bøger for 10€. Du kan også sælge dem tilbage til dem, når du har læst dem men her får du kun 0,20€ retur. Men hey, det er bedre end ingenting.

Jeg manglede en bog, så vi smuttede derned bare lige for at finde en…..og går selvfølgelig derfra med 5! Denne gang var det dog Sarah der købte flest, med 3 men jeg kun købte 2 – var faktisk næsten helt stolt. Heldigvis var denne butik tæt på mig, så vi gik hurtigt hjem med dagens fangst og begav os mod Ciutadella Park, da jeg VILLE ind og se væksthuset! Denne gang er vi i god tid, og det føltes helt underligt at se døren stå åben… så ind med os, og så gik vi ellers “amok” med kamera samt snusede rundt og nød planterne og lysets fald på de mange blade.

Derefter gik vi hen i den anden ende af parken, til Cascada Monumental, som er det store monument med vand foran, som er designet af Josep Fontserè – men rygterne siger at det faktisk var Antoni Gaudí (jep dén Gaudí) svendeprøve som arkitekt. Her tog vi (igen igen) lidt billeder (man leger vel tourist), samt sad i skyggen på toppen af monumentet og spiste frisk købt frugt, drak vand og nød vejret.

I parken er der mange af de gadesælgere som også er på stranden. De sælger bl.a. smukke tæpper som er perfekte til strandture eller ture i parken. Men med så mange andre sælgere, så skal der pruttes om prisen – hvilket jeg er ualmindelig dårlig til. Vi har hele ugen gået og kigget efter et bestemt tæppe hver, og også idag kom vi i kontakt med dem – note: du er nødt til at kigge ud af øjenkrogen, hvis du ikke vil i kontakt med dem men stadig gerne vil se tæpperne. Så snart du vender hovedet mod et tæppe så er de der, de springer frem fra en busk og siger “You wanna buy? very cheap! just for you.”. Vi (eller faktisk ikke mig) endte med at prutte om priserne og fik dem langt ned, meeeen det var bare ikke lige dét tæppe vi gerne ville have, så vi endte med at gå uden at købe noget. Fik helt dårlig samvittighed, hvilket også er en af grundene til at jeg er så dårlig til at handle på markeder.

På vej væk fra parken kom vi forbi et chokolademuseum, men vi ville ikke betale 6€ for at se det, og med dyre priser i deres café endte vi med at gå videre….lige ind i en inder-supermarked og købte en Damn Lemon, som er en lys øl blandet med lemonade. Smager dejligt forfriskende, og typen hedder faktisk en Shandy.

Vi ender (igen!) på Ramblaen og går på jagt efter en smykkebutik jeg tidligere har været i, da Sarah søgte et bestemt halssmykke. Efter lang tids søgen, og vandring op og ned af Ramblaen, samt 3 genhør af en voice mail fra en veninde, som forsøger at forklare hvor den ligger, finder vi den endelig og får fundet både armbånd og halskæde til os begge.

Når man er ca 1/3 nede af Ramblaen (hvis man kommer oppe fra Plaça Catalunya), så ligger der et stort marked. Altså en af de typiske spanske markeder i en stor bygning, hvori der er en masse små boder der sælger kød, fisk, grønsager, frugt samt bitte små cafeer. Dette marked hedder La Boqueria. Vi går rundt og kigger og kommer forbi en fiskestand, hvor en mand sælger små runde delikatesser, som ligger nede i et kræmmerhus. Han får kontakt med os og vi småsnakker med ham, bl.a. om hvad de der små runde snack er. Han spørger hvor vi er fra, hvortil vi (selvfølgelig) svarer Danmark og han siger stolt “Torsk”. Han forklarer stolt (på engelsk) at det er torsk blandet sammen med mel, vand og persille. Det hele fra egen avl. Og så lige en hurtig tur i frituren! Så i princippet (let) friturestegte fiskefrikadeller. Og de smagte skønt! og de smagte at Danmark!

Da vi er færdige på markedet går vi op forbi Plaça Catalunya, og videre hen til det gamle universitet. Jeg havde været der en uge eller to før Sarah ankom, og det var så hyggeligt et sted, at jeg også gerne ville vise Sarah det….fandeme om det så ikke var sommerlukket og først åbner igen den 20. august!? sørens også!

Efter nogle lange dage, med mange kilometer på fødderne, besluttede vi at lave aftensmad hjemme, så Sarah købte ind og så lavede jeg tunret (min helt specielle ret), og så lavede vi fodbad klar til vores ømme fødder, og så spiste vi på værelset med fødderne i fodbad, mens vi så film og spiste popcorn og drak icetea. Det var mega hyggeligt og lige hvad vi trængte til! Eller som Sarah sagde, og blev frasen for resten af ferien:

Det var vildt – Nu skal jeg have bukserne af!
Citat Sarah

This slideshow requires JavaScript.

Lørdag – Special prize just for you

Sarah havde ledt efter et halssmykke og vi havde de foregående dage kigget i butikker men ikke fundet “den”. Jeg vidste at der lå en butik nede ved Ramblaen som havde utrolig mange vedhæng og kæder, så vi gik på jagt efter den. Efter at have vandret op (og ned) af Ramblaen 2 gange samt genhørt en WhatsApp voicemail 3 gange med instrukser, fandt vi den endelig i en lille sidegade. Sarah fandt et vedhæng og fik det tilpasset til et smykke. Jeg købte et armbånd, og senere 2 fine simple ringe – og her kan man virkelig godt mærke forskel på Danmark og Spanien prismæssigt!

Derefter tog vi til Barcelonetta for at sole – vi skulle nå “det sidste sol” inden Sarah skulle hjem. Som I ved har vi været på jagt efter nogle tæpper, og idag var lidt sidste chance for Sarahs vedkommende og heldigvis var der sælgere igen idag, som havde hendes tæppe. Prutte-ekspert som hun er fik hun forhandlet en imponerende pris: Tæppet kostede 20€, så sagde hun helt koldt “Nej. 8€”, så sagde sælger 15€, Sarah 8, han 10, Sarah 8, og så sagde han 9, så blev de enige om 9€. Helt kold! Genial forhandlingsteknik – faktisk så god a sælgeren smilte imponeret bagefter og lige sendte et “Godt klaret”-blink. 

Barcelonetta er normalt ikke mit badested, men ikke destomindre så nåede vi i 2 gange og nød vand og strand – og at en sælger kom forbi med “mit” tæppe. Jeg er sindsygt dårlig til at prutte om priser, for oftest synes jeg startprisen er helt fair! Så jeg pruttede ikke rigtig om prisen, men sagde bare 10, så sagde han okay. Så nu har jeg tæppet….Sarah kiggede måbende på mig og sagde forfærdet: “Jamen du pruttede jo slet ikke om det!!!”. Men jeg er ligeglad, har længe villet have lige præcist dette tæppe, som er virkelig fint i lækre havblå farver, perfekt til en sommerdag på græsplænen.

Efterhånden meldte sulten sig, og vi besluttede os for at gå til det Tapas sted, som vi fandt sidst hun var her: Tapas Royal. De skifter deres all-you-can-eat udvalg hver uge, og denne uge synes jeg ikke udvalget var så spændende, så jeg valgte at bestille salat med røget laks og avokado (uden tomat og løg), der er dog også valnødder i (står ikke på kortet, hvis nogen skulle føle sig fristet til at bestille denne fremragende salat), og så koster den kun 5€! Dertil bestilte jeg rejer i hvidløg (minder meget om Gambas al Pil Pil som jeg forelskede mig i, i Malaga). Der stod “4 unidades” (enheder) på kortet, men jeg fik hvertfald 10-15 rejer, og det smagte fantastisk  + kæmpe cava sangria til os begge to.

Så lugtende af strand og sved, med vådt badetøj og oppakning nød vi den sidste middag sammen i Barcelona. Vi havde dog ikke rigtig været ude og opleve byens natteliv sammen, så efter middagen endte vi med at tage hjem med alle vores ting, bade, hurtigt smed noget makeup på og så tog vi i byen. Vi skulle mødes med en argentiner jeg kender her, men koordinering med spanske folk = skete selvfølgelig ikke. Vi tog derfor på Macara bar, som er en af mine yndligs steder her, og fik gode drinks. Aftenen fløj afsted og da baren lukkede kl 2.30, blev vi anbefalet Sala Apolo (som ligger lige om hjørnet) men det kostede 18€ for at komme ind, og det ville vi ikke betale (samt stå i kø i min. 30 min). Vi var enige om at vi egentligt havde nået det vi skulle, samt med viden om at Sarah skulle tidligt op for at nå hendes fly, så derfor gik turen hjem. 

Søndag – Sidste dag

Sarah tog hjem ved 9 tiden om morgenen, for at nå hendes fly og rendte ind i forsinkelse i sikkerhedskontrollen, da de i øjeblikket strejker. Jeg ved ikke hvor længe, men heldigvis stod hun kun i kø i 30 min.

Pudsigt nok så begyndte det at regne let lige efter hun var taget afsted…. og ja, det var lidt trist – men heldigvis får jeg snart besøg igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.