Bureaukrati aka. Organisationsstruktur….

. . . eller mangel på samme. . .

Dag 2

Mens bølgerne svulper udenfor mit vindue og jeg sidder her på altanen, har jeg virkelig svært ved at fatte at 2. dag er gået. . . rettelse: HVORDAN 2. dag er gået. For den er gået stærkt! Og den er gået den bureaukratiske vej for fuld hammer.

Har du set “Asterix i Rom”? altså tegnefilmen fra 1967 (hvis ikke, så stop med at læse dette og kom tilbage senere) – eller, den går i alt sin enkelthed ud på at endnu en gang er romerne slået til plukfisk af gallerne, og de romerske legioner konkluderer, at gallerne ikke er mennesker men guder, der er imod dem. Det tror Cæsar ikke på men vælger alligevel at afgøre sagen en gang for alle med et væddemål: Hvis gallerne kan klare en moderne udgave af Herkules tolv kraftprøver, falder Rom for dem. Men hvis det slår fejl blot en eneste gang, bliver de alle slaver i Rom. Gallerne slår til, og guidet og kontrolleret af den tro romer Tulius Pussenus går Asterix og Obelix i gang med prøverne.
Prøve nr 8 minder ret meget om min dag. . .

Prøve nr. 8

Hente attest nr. 117 i et hus fuld af bureaukrater:

Bureaukraterne er yderst uhjælpsomme, og sender Asterix og Obelix fra skranke til skranke og etage til etage, efter forskellige formularer og attester. Obelix bliver næsten drevet til vandvid i processen, men Asterix overlister til sidst bureaukraterne ved at bede om attest nr. 118, der ikke eksisterer. Bureaukraterne er dog ikke beviste om at attest nr. 118 er opdigtet, og ender derfor med desperat at søge efter den, hvilket ender med at skabe totalt kaos i bureaukratiet. Bureaukraternes overhoved giver derfor Asterix attest nr. 117 bare for at slippe af med ham.

(se klippet her – det er alle 9:31 min værd!)

 

 

Så du klippet? Jeg ved ikke engang, om jeg behøver at skrive mere egentligt – Hvis jeg ikke vidste at filmen var fra 1967, så ville jeg tro at de havde fulgt mig og derefter lavet manus.

Men sidder der en lignende sjæl derude og har tænkt sig at lave samme stunt som jeg (red: at flytte til Spanien), så er det måske meget rart at vide hvad der venter. Når jeg engang har fattet det tekniske ting, så laver jeg en mere udførlig guide.

Normalt har jeg rimelig godt styr på tingene og sætter mig hurtigt ind i nye problemstillinger og situationer – men når jeg ikke snakker det sprog der tales og jeg ikke selv har teten, så synes jeg det er svært at følge med og vide hvad der foregår. Flere gange følte jeg mig helt hægtet af, selvom Juana forsøgte at forklare det hele (på spansk selvf. men dog i langsomt tempo). Forestil dig en lille hundehvalp, som bor i et nyt hus, og som forsøger at lege med de andre og lidt ældre hunde…. cirka sådan har jeg det de her dage. Kan I se mig lunte rundt og forsøge at følge med i hvornår der drejes til venstre, hvorefter der drejes til højre, rundt om træet, tilbage til hundehuset og så hen til et nyt træ ect. ect. ect.

Positiv attitude? check!
Håbefuld? check!
Organiseret med papirerne? cirka check!
Rent faktisk forstår hvad der foregår? cheee. . . un poco. . .
Begynder at føle at NIE er en smule overvurderet? check!

 

Do you speak english?

Vi kommer hjem i lejligheden sent om eftermiddagen, og mens jeg forsøger at få styr på alle papirerne dukker en af Juanas lejere op. Det er en 40-årig mand fra England (lad os kalde ham E), som er flyttet med sin virksomhed samt familie til Spanien og nu er ved at starte afdeling op i Málaga. Han blev anbefalet at prøve AirBnb i stedet for kedelige hoteller, og endte så med at booke et værelse hos Juana når han er i byen (han rejser hele tiden nemlig). Juana introducerer os og just som jeg har fået skoene af, spørger E om jeg vil med ud og få en kop kaffe. “Sure thing!” siger jeg, og afsted vi går (jeg når dog lige at få skoene på igen). Vi tjekker områderne i Málaga ud og utroligt nok er det virkelig svært at finde en decideret café – som om det betyder noget for mig, jeg drikker slet ikke kaffe jo! (så vi bestiller en øl). Jeg vil jo bare gerne udvide mit netværk og snakke om noget andet end NIE og formularer der skal udfyldes. Egentligt burde vi øve det spanske, da E også har valgt at bo lokalt for at træne sproget meeeeen efter sådan en dag, så trængte jeg sgu til ro og til at forstå alle de ord folk siger til mig, så at snakke engelsk var en kærkommen mulighed, for at hvile hovedet lidt. Vi snakker om hvorfor vi er her og hvad vi laver. Han fortæller bl.a. at Málaga er i vækst i forhold til den digitale verden og at mange virksomheder outsourcer ressourcerne hertil, da der åbenbart er talent for kodning/programmering hernede. Han er direktør i virksomheden og vi udveksler visitkort, hvis nu der skulle dukke noget op hvor jeg kunne søge arbejde, så han tilbød lige at holde ørerne åbne. (sidenhen har jeg tjekket virksomheden ud, og det viser sig at det er en KÆMPE virksomhed han er partner af, med store afdelinger rundt i hele verden!)
Networking done right? Check!

Undervejs ringer hans kollega, som er ude med sin kæreste for at høre om E ville med ud og spise. Egentligt er han hendes chef, men de har et meget afslappet forhold og han kender både hende og kæresten virkelig godt. Hun er spansk men kunne en smule skoleengelsk inden hun startede i virksomheden, og taler nu med stærk britisk accent på mange ord. Kæresten derimod kan ikke tale engelsk men vil meget gerne lære det, så han har søgt ind på uni for at læse engelsk. Jeg bliver inviteret med og siger selvfølgelig ja, da det kunne være en oplagt mulighed for at møde nye mennesker samt træne spansk og engelsk.

Vi tager på en lokal restaurant – det vil sige, vi når at se ret meget af byen inden vi når derhen, men er alt i virkeligheden ikke lokalt? det kommer bare an på hvor du befinder dig…

Jeg bestiller en typisk spansk ret med rejer (næsten kogt) i hvidløg og patatas fritas (altså pomfritter), dertil en “mørk” øl (som minder meget om en classic – dette det mørkeste de har….. jeg kunne dog virkelig godt drikke en Grimbergen eller Guinness! især nu mens jeg skriver det her!). Hans kollega bestiller blæksprutte, med hvad jeg tror er smeltet ost(?) på en bund af kartofler, kæresten bestiller noget gris med kartofler og E bestiller oksekød….og SURPRISE : kartofler! (de kan virkelig godt lide patatas hernede!)
Grunden til denne opremsning er både; at vise hvad de lokale spiser samt den note, at det er kulturen at man deler. Så de bestiller ofte et antal retter der passer med personerne, men så deler man og tager lidt fra alle. Tapas i stor format, kan man lidt sige. Jer der kender mig ved, at rødt kød ikke er mig, sí? I skulle have smagt dette oksekød – det var som englene sang! (ikke at jeg ville af med mine hvidløgsrejer dog!). Jeg smagte sågar blæksprutten (og det kommer ikke til at ske igen! Varmt gummi med kartoffel, hvornår er det blevet en ting??). Det var virkelig hyggeligt og vi snakkede både engelsk og spansk, og da vi gik derfra var jeg helt kvæstet i hovedet af at være “på” så mange timer men fedt at få fyldt det sociale barometer op.

Dag 3

And the madness continues…..

Idag er vi taget på politistationen. Tilsyneladende ikke hvilken som helst, da jeg ved der ligger en tættere på. Denne her forholder sig bl.a til udlændige og opholdstilladelse. Køen starter udenfor selve bygningen, hvor du venter ved et skilt, afhængigt af hvilket anliggende du har. Vi stiller os ved NIE m.m. og venter til der er en politimand som vinker os ind. Her går vi igennem en metaldetektor og derefter til det område som har med NIE at gøre – og venter…..længe…..og finder ud af at alle de papirer jeg har ikke er nok. Jeg skal bruge et papir som jeg ikke har, og som jeg ikke kan få fordi jeg mangler mit NIE nummer. Var der nogen der sagde bueaukrati? Jeg får et nummer og skal komme tilbage den 30/1 for at kunne søge om NIE. Det var hvertfald det jeg fik ud af det på meget hurtig spansk, og selvom min fantastiske hjælper gør hvad hun kan (både med at hjælpe mig og at forklare det bagefter), så taler vi stadig 2 forskellige sprog.

Vi ender med at tage hen til sprogskolen jeg skal gå på, da vi gætter at de har prøvet noget lignede før grundet de mange elever fra forskellige lande som er igennem. De har dog ikke prøvet lige min konstellation (EØS dagpenge + NIE), men vil gerne hjælpe.

Kirsten, som ejer Debla, var meget hjælpsom og satte sig ind i sagerne og ringede rundt. Sammen med Juana gjorde de en helhjertet indsats – resultatet er dog endnu en gang frustration og semi-opgivende ansigtsudtryk. Planen er nu at jeg i morgen skal tilbage til et af de første steder, da jeg fik et nyt papir på politistationen, og dette skal jeg så vise henne på et af socialkontorerne (jeg kan ikke huske hvilket, og har efterhånden mistet overblikket) og så må vi se hvad der sker. Dog skal der siges dette; at jeg har fået et arbejdsnummer som giver mig “tilladelse” til at søge jobs. Så langt så godt.

Midt i hele dette mylder ender min kære superhjælper med at glemme sin aftale med et par veninder, så jeg sagde at nu måtte det være dét for idag (NIE er nødvendigt for at få en lejlighed men jeg skal ikke bruge nummeret lige NU), og at nu skulle hun holde fri og nyde veninderne, hvor jeg i mellemtiden ville gå hjem og arbejde på oversættelse af CV samt ansøgninger og til slut få noget mad et sted.

Jeg føler det lidt som at være i en tidsmaskine. Jeg er lige sprunget et par måneder frem i vejrudsigten samtidig med at jeg har været her i (på skrivende tidspunkt) 48 timer men føles som en uge.

Normalt er jeg på ferie et sted og får (oftest) tanken “her kunne jeg sgu egentligt godt bo!”. Der har jeg ‘ferieret’ den i et par dage og efter en uge eller to når jeg skal hjem, bliver jeg helt overrasket over at jeg faktisk ikke bor der men at det bare var en ferie. Denne gang er det omvendt – jeg er “igang med at bo her” men har faktisk ikke været på ferie endnu (og stranden ligger vitterligt 200 m herfra!). Så i morgen når det sidste er faldet på plads, så tager jeg på ferie i min nye by og ser det hele i et mere afslappet tempo uden deadlines og med en tur på stranden med en bog. For i næste uge går det løs med sprogskolen, men mere om dette senere.

¡Hasta luego!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.